Søgemaskineoptimering

Formålet med søgemaskineoptimering er, at øge synligheden af hjemmesiden i de store søgemaskiner såsom Google. Præcis hvad optimeringen indeholder varierer alt afhængig af, hvad der er behov for på den pågældende hjemmeside eller webshop. Men under alle omstændigheder skal man starte med at lave en grundig SEO analyse, så der kan laves en klar startegi for det videre forløb. Derudover skal man gøre sig det klart, at søgemaskineoptimering er en kontinuelig proces, som kræver løbende vedligeholdelse og arbejde.

Gør-det-selv ?

Der er som sådan ikke noget hokus pokus i at lave ordentlig søgemaskineoptimering, det er et håndværk som så meget andet. Men det kræver meget viden og know-how at vide, hvilke ting der skal arbejdes på for at optimere en hjemmeside. Så du kan såmænd godt selv optimere din hjemmeside, det kræver bare at du ved hvad du skal gøre. Hvis du er nybegynder, og ikke ved så meget om SEO endnu, så kan du begynde at læse forskellige blogs(som denne), SEO-bøger, forums(såsom amino), eller du kan tilmelde dig et SEO-kursus. Disse ting gør dig ikke til SEO ekspert på et par uger, men vil hjælpe dig til at få en grundlæggende viden, så du selv kan begynde arbejdet, eller gøre dig bedre i stand til at vælge et godt SEO firma.

Professionel SEO

Hvis du ikke selv er villig til at lægge mange timer i at lære og arbejde med søgemaskineoptimering, så kan du jo også bare hyre et firma til at gøre det. Det er masser af firmaer, som tilbyder at lave SEO, men der er desværre stor forskel på kvaliteten. Derfor er det nødvendigt at du selv sætter dig ind i de grundlæggende ting, så du er bedst muligt rustet til at vælge den rigtige samarbejdspartner. For der er flere forskellige tekniske måder, hvorpå man kan lave SEO, og visse teknikker er ”ulovlige”(i forhold til søgemaskinernes retninglinier). Det kan i værste fald betyde, at din hjemmeside bliver smidt helt ud af f.eks. Google’s indeks. Så sørg for at få at vide hvordan SEO firmaet vil optimere din hjemmeside, så du er sikker på at de ikke ødelægger mere end de gavner.

Søgemaskineoptimerings processen:

  • Opsæt konkrete målsætninger
  • Hjemmeside/webshop analyse
  • Identificering af de bedste søgeord
  • Placering inden optimering
  • Søgemaskineoptimeringen påbegyndes
  • Søgeordsplaceringer efter søgemaskineoptimeringen er startet
  • Løbende statistik og vedligeholdelse

Ovenstående guide er naturligvis sat meget firkantet op, men det er en overordnede proces, der kan bruges, når man starter et nyt søgemaskineoptimerings-projekt op.
 

Virker søgemaskineoptimeringen?

Der er mange der tror at SEO kun er et spørgsmål om, at få specifikke søgeord til at ranke bedre på søgemaskinerne. Men hvad nytter det at ranke på en masse søgeord, som alligevel ikke ender med at give konverteringer? Optimering til søgemaskiner bør i lige så høj grad indeholde en grundig analyse, så man finder de rigtige ord, således at der arbejdes efter at optimere kundens forretning bedst muligt. Således bør en aftale om søgemaskineoptimering med et professionelt firma, også indeholde generelle ideer og forslag til forbedringer på sitet.
Men en af de vigtigste ting, som du skal kræve, når du lave en SEO aftale med et firma, er at de skal dokumentere resultatet over for dig. Sådan at du får fremlagt konkrete statistikker, hvor du kan se at din ranking er forbedret, besøgsstatistikken er øget, men allervigtigst at konerverteringen er øget. For som tidligere nævnt bør optimeringen af hjemmesiden føre til flere konverteringer. Dette kan være øget salg på en webshop, flere bestillinger af kataloger, tilmeldinger til nyhedsbrev, osv.

Søgemaskineoptimering pris

Hvad koster søgemaskineoptimering så? Det er der ikke noget generelt svar på, da priserne svinger fra firma til firma, og naturligvis alt efter hvor mange timer der skal bruges. Men hvis du har bestilt tilbud fra flere forskellige leverandører, så er det meget vigtigt, at du ikke kun sammenligner tilbuddene ud fra prisen. For der kan være meget stor forskel på, hvad du får for pengene. I stedet bør du sammenligne ud fra, hvad firmaerne vil gøre for dig. Hvis du har svært ved at gennemskue priser og indhold, så kan du tage andre med på råd. Hvis du kender nogen, der ved lidt om søgemaskineoptimering, så få dem til at gennemgå aftalerne med dig.

Typisk så vil en aftale om SEO indeholde 2 priser:

  • Opstart pris
  • Løbende vedligeholdelse

Jeg håber, at det gav lidt mere indblik i, hvad søgemaskineoptimering handler om. Du er naturligvis altid velkommen til at smide en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.