SEO Firma

Markedet for søgemaskineoptimering har oplevet en kraftig vækst de senere år, og der er stadig stigning i kunde tilgangen hos mange SEO firmaer.
Men hvordan skal du som kunde vælge hvilket firma, der skal hjælpe dig med søgemaskineoptimering? Det vil jeg forsøge at hjælpe lidt med, ved at gennemgå en lille tjekliste, du kan bruge.

Hvordan arbejder SEO firmaet

Når du snakker med SEO firmaer, så få et klart svar på hvordan de arbejder, og hvilke teknikker der bruges. Her skal det ikke være nødvendigt at ”hive” svaret ud, og bliver der nævnt hemmelige teknikker eller lignende, så er det bare med at komme videre, så er de ikke seriøse.

Hvor lang tid virker det?

Der er stadig mange firmaer som arbejder med infopages, som helt basalt er en grafisk kopi af kundens hjemmeside. Denne skal kunderne igennem, før de rent faktisk kan klikke sig videre ind på din hjemmeside. Denne teknik kan være effektiv, og det kan i visse tilfælde være nødvendigt, at lave SEO på denne måde, hvis kundens website er teknisk uhensigtsmæssig pga frames eller flash programmering.
Problemet med denne type løsninger, er at siden fjernes, hvis kunden opsiger SEO aftalen. Det vil sige at det arbejde, der er blevet lavet forsvinder fuldstændig. Og så står kunden og skal finde en ny SEO leverandør, som så skal starte forfra.
Langt det bedste er at få optimeret direkte på Jeres egen hjemmeside, og sørg for at få på skrift at linkbuilding og andet SEO arbejde ikke bliver fjernet, selvom aftalen opsiges.

Kig ikke kun på prisen

Det er desværre et meget udbredt fænomen, at mange kigger på prisen som den primære parameter. Det er bestemt ikke en god ide indenfor SEO branchen, da pris og kvalitet ofte hænger meget tæt sammen. Det er langt vigtigere for dig som kunde, at vælge et firma som du er sikker på kan løfte opgaven. Det betyder jo heller ikke noget at SEO arbejdet koster der dobbelte, hvis det samtidig betyder, at du også tjener det dobbelte eller tredobbelte.

Få dokumenteret SEO resultaterne

Det allervigtigste er at du får dokumenteret resultaterne af optimeringen. Kun sådan kan du vurderer, om det har været rentabelt, og dermed også om der er grobund for at fortsætte samarbejdet.
Du skal ikke stille dig tilfreds med at få en rapport f.eks. 1 gang pr. måned, som fortæller dig, hvilken placering dine søgeord har på Google. Du kan sagtens have flere søgeord i toppen, og stadig ikke have fået flere kunder i butikken – Og hvad hjælper det så at ligge nr 1?
Har du en webshop, så er det oplagt at måle resultaterne direkte på øget salg, øget konverteringsprocent, eller lignende.

Garantier

Der er stadig SEO firmaer, som rask væk garanterer resultater og topplaceringer. Dem skal du som udgangspunkt holde dig langt væk fra. For ethvert respektabelt firma, som arbejder med søgemaskineoptimering vil aldrig garanterer resultater.

SEO referencer

Bed om at se nogle referencer fra SEO firmaet, og helst nogen du kan kontakte, så du kan snakke med dem, og høre om de har været tilfreds med forløbet.

 

Har du selv flere gode ideer, til hvordan man bedst vurderer et SEO firma? Så smid gerne en kommentar

Leave a Comment