Linkbuilding

Hvad er linkbuilding

Linkbuilding er en del af den samlede søgemaskineoptimering, og går ud på at strukturere interne links, samt at få flere indgående links til ens egen hjemmeside fra andre hjemmesider og portaler på nettet.
Google og de andre søgemaskiner vurderer bla. hjemmesider ud fra hvor mange, der linker til den pågældende hjemmeside. Er der mange indgående links, vil den generelle opfattelse af siden bliver bedre, og dermed vil søgeordene komme højere op på Google.
 

Hvor meget hjælper linkbuilding

Søgemaskineoptimering er normalt en større proces, hvor der arbejdes med linkbuilding og mange andre faktorer.
Linkbuilding kan dog godt “stå alene”, hvis Jeres hjemmeside er lavet optimalt fra starten, men I alligevel ikke mener, at I har de søgeords placeringer, som I ønsker.

Ankertekster

Uanset om det er interne eller eksterne links du laver, er det ulimativt vigtigt, at du bruger de rigtige ankertekster. Ankerteksten er det ord, som laves til selve linket, og har meget stor betydning for hvor meget du får du af det enkelte link. Det er meget nemmere for både brugerne og søgemaskinerne at forstå hvad linket fører hen til, hvis ankerteksten fortæller det. Så lad være med at lave ankertekster der hedder noget med “klik her” eller “læs mere”

Interne links

De interne links er dem, som du laver internt på din hjemmeside. Har du feks nogle sider, som overordnet set har samme tema, så kan du med fordel linkbuilde imellem siderne. Det gør det igen nemmere både for de besøgende og søgemaskinerne at navigere rundt på din hjemmeside.

Eksterne links

De eksterne links er, som navnet nok har afsløret, de links som kommer fra eksterne kilder – Altså andre hjemmesider, blogs, linkkataloger osv. Igen er det selvfølgelig vigtigt at du bruger de relevante ankertekster, men også at de links du får, kommer fra sider med lignende indhold. Har du feks en webshop med smykker, så vil et link fra en anden hjemmeside, som handler om smykker giver rigtig god værdi.
Går du igang med at tilmelde din hjemmeside til de linkkataloger, der findes rundt om på nettet, så skal du bruge forskellige beskrivelser til alle tilmeldinger.

Og så er det ellers bare med at komme igang med din linkbuilding. Hvis du gør det rigtigt, vil det give en enorm effekt på dine søgeordsplaceringer på Google. Men det kræver tid, så det kan du ligeså godt indse med det samme.

Leave a Comment